Bliv en del af Promoters

Kan du møde forbrugerne i øjenhøjde, er du udadvendt og har lyst til en hverdag med udfordrende og selvstændige opgaver?

Hvorfor markedsføre og sælge produkter for Promoters?

Som promoter skal du have en brændende lyst til at være på, til at sælge et budskab og ikke mindst evnen til at være i øjenhøjde med mange forskellige forbrugere. Du har gode kommunikationsevner, er serviceminded og kan lide at arbejde selvstændigt. Det er din opgave at være det proaktive ansigt udadtil og sikre forbrugerne en god oplevelse. Du kan forvente, at hver dag byder på nye udfordringer, og vi kan love, at du ikke kommer til at kede dig som promoter.
Har du den rette indstilling og kompetencer, kan du blive en del af Danmarks bedste promoter team. For at sikre at vi altid er de bedste skal du godkendes, før du kan blive aktiv promoter, hvilket sikrer at dem du kommer i team med alle lever op til de højeste standarder og skaber de bedste resultater.
Du vælger selv hvor og hvornår, du vil på opgave samt hvilke produkter, du vil markedsføre eller sælge. Du kan også vælge hvor mange opgaver, du vil tage, for at tjene mere i de perioder, der passer dig bedst.
Vores system hjælper dig med at vælge opgaver, der passer godt til dig. Det hjælper dig også med at blive endnu bedre til kommunikation og salg, så du udvikler dine personlige og faglige kompetencer.
Vi klæder dig godt på til alle opgaver og Promoters’ projektteam er til rådighed døgnet rundt på vores vagttelefon, når du er på opgave, så selvom du er alene ude på en lokation, så er du aldrig helt alene.

Lær mere om at være Promoter

Sæt dig ind i promoterrollen ved at tale med dine promotervenner om at være promoter hos Promoters. Du kan også se denne video, for at høre hvad andre promotere siger.

Sådan bliver du promoter

Der er tre trin, man skal igennem for at blive promoter.

Vi søger altid de bedste af de bedste som ambassadører for vores kunder og deres brands. Du er derfor altid velkommen til at sende os din profil ved at udfylde vores online formular. Du vil modtage en bekræftelse, når vi har modtaget din profil, og du vil, afhængigt af travlheden, høre fra en af vores promoter-rekrutteringskonsulenter inden for to uger efter modtagelsen.

Vores rekrutteringsteam gennemgår og vurderer derefter alle indkomne profiler. Hvis din profil matcher vores krav, bliver du kontaktet af en medarbejder fra rekrutteringsteamet, som laver et kort telefoninterview med dig.

Hvis din profil fortsat passer, bliver du inviteret til et møde, hvor vi vurderer dine faglige og personlige kompetencer i forhold til at skulle ud på promoteropgaver.

Mødet har til formål at afdække, om du er et rigtigt match i forhold til de opgaver, vi har – både i forhold til faglige kvalifikationer og personlige egenskaber. Vi fortæller mere om det at være promoter og vores forventninger til dig, og du kan finde ud af, om opgaverne og Promoters er interessant i forhold til dine forventninger og ønsker.

Møderne foregår i København og Aarhus, samt lejlighedsvis i andre større danske byer.