Promoters skal omvende forbrugernes cocktail vaner

For fjerde sommer i streg tournerede Promoters rundt til de danske sommerbyer med Diageos #Letscocktailtour.

Traditionen tro, skal der skabes festlig stemning og højt humør i de byer, som får besøg af Let’s Cocktail touren. Tourens destinationer omfattede diverse danske feriebyer i højsæsonen for sommerhusophold og ikke mindst festivalbyer, hvor forbrugerne slapper af og nyder sommeren. For når solen bager løs og hverdagens hast og jag er sat på standby, og erstattes af selvforkælelse og feriestemning,  skal der selvfølgelig også noget lækkert i glasset.

I Let’s Cocktail området skal forbrugerne lære af mixe deres egne cocktails. Diageos mål med kampagnen er nemlig at omvende forbrugerne til at vælge en cocktail, frem for øl eller vin, ved at demonstrere hvor let det kan være at mixe sin egen lækre cocktail derhjemme.

 

Når Let’s Cocktail kommer til byen

Når Let’s Cocktail touren er ankommet til byen, er man ikke i tvivl. Foran den pågældende butik, opsætter Let’s Cocktail teamet det store telt, bardiske og flotte Diageo udstillinger, for at skabe den helt rette stemning. Med ét er den betongrå supermarkedsparkeringsplads forvandlet til et festligt barområde prydet af Let’s Cocktails klare blå farve. Den store opsætning fanger de besøgendes blik, allerede idet øjeblik de svinger bilen ind på parkeringspladsen. Er det et tivoli, der er kommet til byen? Nysgerrigheden er vækket, og vi har fået deres opmærksomhed.
Promoterne forvandles til kompetente bartendere, idet de ifører sig den blå Let’s Cocktail polo. De står klar til at servere kolde drinks og hjælpe forbrugerne til at lave deres egne. Der serveres nemlig ikke blot cocktails i barområdet. Forbrugerne indbydes til at mikse deres egne drinks under nøje instruks fra Let’s Cocktail teamet. Det skaber en løssluppen sjov og legesyg stemning.
Promoterne på touren er udvalgt på baggrund af deres bartendererfaring. Det er nemlig vigtigt, at bartenderne på Let’s Cocktail har en bred viden til cocktails og forskellige typer spiritus. Forbrugerne skal have mulighed for at få svar på deres spørgsmål og få kompetent vejledning, når de besøger Let’s Cocktail baren. Derudover er det naturligvis vigtigt, at drinksene mikses helt korrekt og på professionel manér.
Promoters har et bredt repertoire af spiritus produkter, i vores portefølje. Det betyder, at vores promotere opbygger en stor erfaring indenfor bartenderområdet, ved at være tilknyttet virksomheden. Derfor kan vi sikre, at de har helt styr på hvad de laver, og hvad de taler om, når vi sender dem ud som bartendere.

 

Cocktails afskrækker forbrugerne

Mange forbrugere er ikke vant til at mixe deres egne cocktails derhjemme, men vælger ofte den lette løsning, som en øl eller et glas vin. Forbrugerne bliver let afskrækkede ved cocktails, fordi de tror, der er langt mere alkohol i end for eksempel i en øl. Men faktisk er der i langt de fleste drinks kun alkohol svarende til nøjagtigt én genstand. Dette forklarer og demonstrerer promoterne for forbrugerne, når de sammen mikser en drink i barområdet.
Ofte føler forbrugerne sig også usikre, når de skal bevæge sig ud i at mikse nye drinks selv. På Let’s Cocktail Touren får de besøgende øjnene op for, at det faktisk slet ikke behøves at være så kompliceret at være hjemmebartender. Når forbrugerne besøger baren, får de overskredet grænsen ved at forsøge sig som bartender sammen med promoteren og smage de lækre Diageo drinks. Forhåbentligt giver den gode oplevelse blod på tanden til selv at prøve at mikse drinksene derhjemme og ikke mindst købe Diageos produkter med hjem til formålet.

 

Den rette stemning og tilgang

Sommersæsonen er en oplagt periode til at promovere lækre drinks til forbrugere. De varme temperaturer og det usædvanligt tørre sommervejr, vi oplevede denne sommer, betød mange anledninger til en drink i skyggen og lange sommeraftener på terrassen. Derudover er forbrugerne mere afslappede og har mere tid, når de er draget i sommerhus med familien. Hverdagens hast og jag er lagt på hylden for en stund, og ”ferie-mode” er slået til. Forbrugerne tager sig typisk bedre tid til at besøge barområdet, når de handler. De skal ikke tænke på madpakker, eller skynde sig hjem, og lave aftensmad efter som i hverdagen. De tager sig derfor bedre tid til at lytte til promoternes gode råd om drinks og er mere modtagelige for kampagnens budskaber. Vigtigst af alt, betyder feriehumøret, at forbrugerne er mere tilbøjelige til at tillade sig selv en cocktail midt på indkøbsturen og selvfølgelig også efterfølgende, når der hygges i haven. Således vil flere af de mange sommergæster komme til at servere en lækker cocktail på terrassen en lun sommeraften, når Let’s Cocktial tour-holdet har været forbi.